Acronis

Acronis True Image 2016

Denne guide handler om et værktøj til backup ved navn Acronis. Jeg baserer guiden på flere års erfaring med programmet.

Det handler om, hvad du gør, hvis du pludselig ikke kan tilgå dine diske – fx: computeren reagerer ikke, når du tænder den, eller du får den frygtede ”Blue Screen of Death (BSoD)”.

Programmet er avanceret, og jeg vedbliver at finde nye muligheder.

Det købes her i forskellige” pakker” . Der er mulighed for en prøveperiode.

Kom godt i gang

Når programmet er hentet og installeret, er det tid at sætte det første job op. Processen består af to simple trin:

  • Hvad? = ”Select source”
  • Hvortil? = ”Select destination”

Der kan laves mange flere opsætninger, men disse to punkter er basis. De avancerede muligheder omtales sidst i denne guide.

Nede i venstre hjørne finder du Add backup > Create new backup. Du kan vælge kildefiler og mapper på vanlig vis ved at markere. Som default kommer der et forslag om at bruge hele PCen (Entire PC) som kilde. Den har jeg brugt flere gange. Når du har valgt kildefiler, vises størrelsen på dem, så du kan se, om dit lagringsmedie er tilstrækkelig stort.

Næste trin er at vælge destinationen. Acronis foreslå af sig selv en ekstern HDD, hvis det ”ser” en. Der foreslås også Acronis Cloud, som er plads i skyen (bruger jeg ikke) og Browse, så du selv kan navigere dig frem til det ønskede sted.

Resten af guiden

Faktisk behøver du ikke gøre mere, men programmet kan meget mere, og det handler resten af denne guide om.ATI slide 5Det er gået godt?

ATI slide 3

Avancerede muligheder:

ATI slide 6Vil du have mulighed for at lave flere opsætninger, klikker du på Settings nede i venstre hjørne og så på Options. Det bringer ovenstående menu frem.

Scedule

I Schedule får du mange muligheder for at planlægge jobbet:

  • Fx dagligt på et bestemt tidspunkt, hver 2. time, hver den 1. søndag i måneden, en given dato, ved en given hændelse, fx når bruger logger på osv. Der er mange muligheder.
  • Hvis computeren er i dvale, vækker Acronis automatisk maskinen. Hvis der er helt lukket og slukket, kan jobbet sættes til automatisk at starte fx 10 minutter efter, du tænder computeren. På den måde misser du ikke en backup, bare fordi du ikke er til stede, eller fordi du har slukket “rigtigt”.
  • Hvis en kørsel fejler, prøver programmet automatisk at køre en time senere.
Backup scheme

I Backup scheme vælger du mellem de tre forskellige metoder til backup:

  • Full, Incremental og Differential. Her er en forklaring på de tre typer. Jeg bruger altid selv full, da den er nemmest, hvis man får brug for backuppen; så skal man kun rode med en fil og ikke sætte flere sammen.
  • I samme faneblad kan du vælge, hvornår/om du vil slette backups, der er x dage gamle, så de ikke ligger og fylder. Jeg har for mit daglige job sat den til 20 dage.
Notifications

I Notifications kan du angive, at du gerne vil have en mail om, at jobbet starter og slutter. Det kan være godt at holde lidt øje med processen.

En anden god funktion er, at du kan få en mail, hvis destinationen ikke har tilstrækkelig ledig plads. Jeg har fx angivet, at jeg vil have en mail, hvis destinationen har mindre end 100 MB ledig plads.

Min udbyder er Meebox, og pludselig kunne jeg ikke længere få Acronis og Meebox’ mail til at arbejde sammen. Det startede med at virke, men pludselig virkede det ikke længere. Løsningen blev, at jeg i stedet bruger min Gmail til mails fra Acronis. Server settings skal så være: smtp.gmail.com. Port: 465 og encryption: SSL

Advanced

I fanebladet Advanced gemmer sig mange interessante muligheder. Jeg gennemgår kun de tre, jeg selv har erfaring med:

ATI slide 8Validation: Acronis kan automatisk teste filen og vurdere, om den kan bruges til noget – mao. har du bare en falsk tryghed eller er alt i orden? Ulempen ved at sætte flueben her er, at det forlænger kørselstiden væsentligt. For mit månedlige job med både C- og D-drev er der tale om, at det kører en time længere, hvis validation er sat til – fire timer i stedet for tre timer. Alligevel har jeg for begge jobs valgt at validere men bare en gang om måneden.

Backup reserve copy: Hvad gør du, hvis fx den eksterne harddisk brænder sammen? Svaret er, at du bare kigger på det drev, hvor der er lagt en reservekopi. Det er en rigtig smart funktion, som jeg heller ikke har set andre steder.

Computer shutdown: Her tager du stilling til, om computeren skal slukkes, når jobbet er kørt færdigt. Det synes jeg ikke, den skal, for jeg kan jo være midt i noget andet. Du kan også vælge shutdown bare for en enkelt kørsel ved at sætte flueben i feltet på det skærmbillede, hvor du sætter kørslen i gang.

Mine jobs

Jeg kører selv to forskellige jobs:

  1. Dagligt kl. 12:00: Backup af alle dokumenter, billeder, musik og slægtsforskningsdatabaser. Jeg har gamle billeder og slægtsforskning fra 12 år, og det ville være en katastrofe, hvis jeg mistede det. Jobbet tager omkring 16 minutter.
  2. Hele C-drevet og D-drevet hver den sidste dag i måneden kl. 8:15. Jobbet tager ca. 3 timer. Jeg tager C-drevet med, da det er her, jeg har installeret de fleste af mine programmer.

Begge jobs køres som ”full” da det er det letteste, hvis der bliver brug for dem.

Ind imellem laver jeg en ”Acronis Bootable Rescue Media”

Supplementer:

Som supplement til de almindelige backupjobs er der flere ”meta-muligheder”. Jeg beskriver kun en af dem her:

ATI slide 12Rescue Media Builder hvor du får to muligheder får at lave en bootable disk. Jeg bruger altid den øverste for ”almindelige brugere”. Når du klikker på linket, får du mulighed for at lave en ISO-fil eller en DVD. Jeg har afprøvet begge muligheder, og det kører perfekt. Og så går det i øvrigt noget hurtigere end at lave en systemreparationsdisk i Windows.

Malurt i bægeret:

Det er urimelig svært at finde frem til deres support/helpdesk

Når man endelig kommer igennem til deres helpdesk – der er placeret i Indien – er de både effektive, dygtige og flinke, men inden man kommer så langt, er det et mareridt. Deres hjemmeside sender en ud i et ufatteligt og urimeligt loop, og man havner aldrig et sted, hvor man kan få kontakt med et rigtigt menneske.

De har deres PPI (pay per incident), og når man først har fundet det, og betalt de 140,00 kr., er alt i orden, og man bliver fx ringet op på præcis det aftalte tidspunkt, men det er helt urimeligt besværligt, og jeg forestiller mig, at de kan miste mange kunder på det.

Det skal dog siges, at deres hjælpefil er helt fantastisk veludbygget, og at man kan komme langt med den.


Hanne B. Stegemüller, 29. juli 2016