Hvad er Rufus og hvordan virker den?

 

Hvad er Rufus:

Rufus er et værktøj, der hjælper med at formatere og skabe startbare USB-flashdrev, såsom USB-nøgler/USB-pinde, USB-stik, osv.

Dette skulle førhen gøres manuelt og kunne tage lang tid at få til at virke efter hensigten.

Det kan især være brugbart i tilfælde, hvor:

  • du vil oprette USB-installationsmedier fra startbare ISO’er (Windows, Linux, UEFI, osv.)
  • du vil arbejde på et system, der ikke har et operativsystem installeret
  • du vil opdatere en BIOS eller anden firmware fra DOS
  • du ønsker at køre et low-level-værktøj
Formål:

Formålet med denne guide er at vise hvordan Rufus fungere og fortælle lidt om hvad de forskellige knapper og indstillinger gør.
Denne guide tager udgangspunkt i at lave et installations medie på en USB-pen, derfor vil denne guide kun forklare omkring indstillinger der skal bruges, 
guiden bliver så udbygget videre efterhånden.

Lad os komme igang:

1. Først skal du downloade programmet, det gøres på denne side http://rufus.akeo.ie/ (version 3.3 på dette tidspunkt)
Siden kan virke lidt “falsk” på nogle mennesker, men det er original siden, så den er god nok.
Der er 2 versioner du kan vælge, Den almindelige eller Portable versionen, normalt anbefaler vi Portable versioner da de ikke skal installeres på systemerne før de kan bruges, men vælg bare den almindelige her for det er også en portable version, altså skal den ikke installeres.

2.Så dobbelt klikker du på filen du lige har downloadet som hedder noget i stil med “rufus-3.3.exe” og den vil så starte Rufus som efterfølgende billede.

3. Nu skal du sætte den USB-pen i du vil bruge (Minimum 8GB), den burde selv blive fundet af rufus, men det kan ske hvis du har købt en helt ny USB-pen at den ikke bliver fundet, så er det fordi du lige skal formatere den først, og det er bare NTFS fil system, Den bliver formateret som en del af processen alligevel.

4. Når din USB-pen er fundet og vises under “Enhed” skal vi have valgt hvilken ISO vi vil bruge til at ligge på, Dette gøres på knappen “VALG” der er lige til højre for “Opstartstype”, Boksen “Opstarttstype” retter sig selv ind når du har valgt din ISO fil, så den lader du bare være.
Når du har valgt ISO filen bør det se nogenlunde sådan ud:

5. Nu kommer vi til forskellen på Rufus og andre lign. programmer som Windows 7 USB download tool og Medieoprettelsesværktøjet, Hvor disse værktøjer automatisk opretter dit boot medie som det maskinen man opretter den på er (GPT eller MBR), kan du i Rufus selv vælge hvilket system du vil oprette, hvilket er en kæmpe fordel da det ikke er sikkert at maskinen du skal installere på køre samme filsystem.
Her går vi en tak videre ned under “Partitionsordning”, her vil der enten stå MBR (Master Boot Record) eller GPT (GUID Partition Table)
her skal du så indstille hvilken der skal benyttes, “Målsystem” lader du bare være, den tilpasser sig selv.

MBR: er et noget ældre system der stille og roligt er ved at blive erstattet af GPT, et par af grundende til dette er f.eks. at MBR ikke understøtter diske større en 2 Terabytes, hvilket er en grænse vi hurtigt rammer efterhånden, en anden grund er at MBR kun vil acceptere 4 primære partitioner, vil man have flere skal man til at “snyde” systemet.
MBR eller Master Boot Record ligger i starten af diskene og indeholder information om harddiskens partitioner og en bootloader så den f.eks ved at windows skal loades. Køre man MBR vil man i sin BIOS oftests kunne se at maskinen er sat til “LEGACY”

GPT: Som er ved at overtage MBR har en del fordele, et godt eksempel er at hvor MBR har et sted hvor informationerne ligger omkring harddiskens partitioner, har GPT samme informationer for hver partition og de ligger flere steder, altså kan en GPT disk der får fejl, selv finde backuppen og overskrive sig selv hvor hvis det samme skete ved MBR ville alle informationer være tabt.
Andre større forskelle er at GPT understøtter langt større harddiske end MBR, hvor MBR kun understøtter diske op til 2 Terabytes er GPT på nuværende tidspunkt kun begrænset af styresystemet, Det samme er gældende for antallet af partitioner der er understøttet (På nuværende tidspunkt understøtter Windows vist 128 Partitioner)
Køre maskinen GPT vil man oftest kunne se i BIOS (EFI) at maskinen er sat til “UEFI”

Da disse 2 typer partitionsordninger ikke har info liggende samme steder vil en maskine der er sat til MBR ikke genkende en USB-pen der er formateret som GPT, det samme er selvfølgelig også gældende omvendt.

På de fleste maskiner kan du ændre dette i BIOS (EFI), der bliver dog flere og flere maskiner hvor GPT (UEFI) har overtaget fuldt og MBR (LEGACY) ikke længere er en mulighed.

6. Under formateringsindstillinger i Volume-etiket skrive navnet du gerne vil have din USB-pen skal hedde (Man kan også bare lade den selv navngive den)

7. Under “Filsystem” er der 2 muligheder, FAT32 eller NTFS (Disse bliver forklaret i en anden guide, Men FAT32 understøtter f.eks kun filstørrelser på maks. 4GB hvor NTFS er designet til 16EB (Exabytes) som er lidt over 17 Billioner Gigabytes)
Denne sætter du til NTFS og klyngestørrelsen retter selv ind så den behøver du ikke røre.

8. Under status skulle der nu gerne stå “Klar” og du trykker “START” (Står der ikke “Klar” under status så gå guiden igennem igen)
Efter du har trykket start vil du få en advarsel om at alt på USB-pennen bliver slettet, dette siger du god for.

9. Nu venter du bare på at den bliver færdig (Du kan følge processen på den grønne progress bar)

10. Når den er færdig (Kan godt tage lidt tid) lukker du bare Rufus på “AFSLUT” og du har nu et bootable USB-pen du kan installere Windows med.

Menu
3Billede og lyd
Windows Billedefremviser
Klip og skitse
Tag et skærmbillede
1BIOS/UEFI
Hvordan får jeg adgang til BIOS/UEFI?
3Browser
3Adblockere
uBlock
Ghostery
Adblock Plus
9Facebook
begræns målgruppe på tidslinje
Print/Gem Messenger samtaler
Hvordan ændre jeg notifikations tone?
Fjern ikke venner
Udeluk fra side (Ikke gruppe)
Manglende billeder i salgsopslag på FB
Jeg er blevet hacket på facebook, Hjælp!
Facebook appens tilladelser
Min Facebook konto sender spam uden jeg selv har gjort noget.
1Fysisk arbejde
Hvad er “ElectroStatic Discharge”?
14Hjælpeprogrammer
Lav image af Windows med Macrium Reflect Free
4Oprydning
Ccleaner free
diskoprydning
IObit Uninstaller
Revo Uninstaller
Se hvor de korte links ender
Gendannelsekonsol
Teamviewer
Hvad er Rufus og hvordan virker den?
Hvad er Ninite og hvordan virker den?
HWMonitor
Decrapifier
Fjern kode med Hiren´s BootCD
Fjern kode med Lazesoft Recovery Suite Home Edition
1Mail
Skifte fra/til nyt layout i web Outlook
5Mobiltelefon
Er links sikre i sms?
Fjern “Virus” på din Android mobil/tablet
Sådan undgår du at FRP låser telefon efter nulstilling
Våd/Vandskadet mobil, hvad gør jeg?
Opsætning af Chromecast uden wifi
7Sikkerhed
2Antimalware
Malwarebytes free
Zemana AntiMalware
1Antivirus
Hvilket antivirus er det bedste?
AdwCleaner
Rensepakken til Windows
Rensepakken til Mac
Bitdefender – Licens Aktivering
17Windows
1Windows 7
Langsom opdatering
8Windows 10
Ikoner i proceslinjen og startmenu mangler
Styr sprog
ShutUp10
Hent seneste Windows 10 .iso uden værktøj
Nulstilling
Geninstallering
Føj fejlsikret tilstand til opstart
Blinkende skærm
Lukker ikke eller hænger i nedlukning
Hent/Download Windows (7/8,1/10) + Office
Fejlsikret tilstand
Brugerprofil kan ikke indlæses
Hvordan formaterer jeg en harddisk/USB-pen
Danske betegnelser for tjenester
Er billige Windows licenser for billige?
Opgrader gratis til Windows 10

Udarbejdet af: Tim Lago Andersen

Oprettet Dato: 30-09-2018   
Senest Opdateret: 18-11-2018   
 
Scroll til toppen