iPhone fra 5 til 6

Guiden gennemgår skiftet fra iPhone 5 til iPhone 6

Nedenstående er en opdatering af en guide fra sommeren 2015.

Du vil selvfølgelig gerne have indholdet (apps, kontakter, konti osv.) med fra 5’eren til 6’eren! Der er to muligheder:

  1. Via iCloud – dette link fører dig til det rigtige sted.
  2. Via iTunes – dette link fører dig til det rigtige sted.
De vigtigste nyheder i iPhone 6
  1. Bedre og større skærm
  2. Bedre kamera (ikke mindst videooptagelser)
  3. Længere batteritid pr. opladning
  4. Bedre antenne og signalkvalitet

Kilden er her.

  • Skærmen er på 4,7”, hvilket føles som en stor forbedring.
  • De påstår, at man kan lægge sit store spejlreflekskamera væk, når man har købt 6’eren.
  • Strøm:
    • iPhone 6 er hurtigere at oplade end iPhone 5,
    • iPhone 6 holder strøm længere på en opladning og
    • iPhone 6 bruger mindre strøm til nogle ting.

Her er en “unboxing-video” (dvs. hvad er det, man trækker ud af æsken?)

Hvad er der i æsken?
  • Telefonen
  • Hovedtelefoner
  • Oplader – er med som standard, og skal ikke købes særskilt.
  • Kabel til oplader – er med som standard, og skal ikke købes særskilt.
Installation

Start med at tage backup af den gamle telefon to steder:

  • På PC’en med iTunes (Filer > Enheder > Sikkerhedskopier)
  • Med iCloud (indstillinger > iCloud > Sikkerhedskopi)

Du får ikke købte apps med i iCloud-kopien; dem skal du selv hente igen efterfølgende.

Hvis du laver backuppen lokalt via iTunes, bliver du tilbudt at gemme apps i backuppen; det kræver dog, at du er logget ind i iTunes med dit Apple-id.

Anvendelse

Så snart du har sat SIM-kortet i, bliver du bedt om at vælge sprog. Du skal vælge dansk i to omgange. Der er et lille værktøj med, som man kan bruge til at skubbe skuffen til SIM-kortet ud med.

Du skal være klar med pinkoden til SIM-kortet, koden til WI-fi-netværket, koden til iCloud og koden til iTunes sikkerhedskopi.

SIM-kortet i iPhone 5 og iPhone 6 har samme størrelse, så det er bare at tage ud og lægge i.

Du skal være klar med koden til Wi-fi-netværket, som den kobler på med det samme.

Når SIM-kortet er sat i, bliver du bedt om at tage stilling til, om telefonen skal opsættes fra ny, eller der skal hentes backup fra iTunes eller iCloud.

Du skal angive en adgangskode for at hente sikkerhedskopien fra iTunes.

Indlæsningen fra backuppen tog ca. fem minutter, da jeg har mange apps, musik og mails. Herefter kom æblet frem og der stod ”Hej” på dansk. Alt var kommet med fra den gamle telefon.

Du bliver bedt om at tage stilling til hvilke mailadresser og hvilket telefonnummer, der skal knyttes til iCloud og FaceTime.

Du kommer i processen til et sted, hvor du kan indstille Touch ID (eller springe det over). På skærmen få du instruktioner på, hvad du skal gøre. Idéen er, at du kan bruge sit fingeraftryk i stedet for den firecifrede hovedadgangskode. Hvis du køber Griffin cover, som jeg anbefaler, kan iPhone dog ikke genkende dine fingre pga. det beskyttede lag foran skærmen.

Du skal tage stilling til, om skærmen skal vises i en zoomtilstand eller i en standardtilstand. Jeg valgte standard, da jeg gerne vil kunne se det hele på en gang. Ved zoomtilstand er ikonerne større, men så kan de ikke være der alle sammen på et skærmbillede. Skærmbilledet får samme størrelse som iPhone 5, hvis du vælger zoom.

Når du er igennem alle trin, får du at vide, at du er færdig.

Herefter indlæses alle apps. Temmelig mange af min stod i venteposition i lang tid, også selvom jeg var på mit Wi-fi-netværk. Efter ca. en ½ time var de alle på plads.

Mulige problemer:

iPhone 6 vises ikke som et drev, når du kigger med Stifinder på en Windows PC. Løsning: ?

iPhone 6 genkendes ikke af iTunes. Løsning: Hard reset. Du laver hard reset ved at holde den runde home-knap og tænd/sluk knappen inde samtidigt, indtil æblet kommer frem.

“Bruger mange GB, pludselig har jeg kun 3 ledige GB ud af 64. Den gamle telefon var på 32 GB, og der var der masser af plads til rådighed”. Løsning: Nej det var iCloud, der kun havde 3 GB tilbage. På telefonen er der kun brugt 15 GB og 40 GB til rest.

Appendiks: Cover

Da telefonen er dyr, skal den selvfølgelig beskyttes:

  • Jeg sværger til produkterne fra Griffin i Survivor All-Terrain-serien. Jeg kender dem fra coveret til min iPad, som jeg altid har med mig. Den er stadig i tip-top stand.
  • Produktet er udviklet til – og testet af – det amerikanske forsvar.
  • Telefonen bliver lidt klodset at se på og mister det elegante look, men:
    • Den er beskyttet mod fald fra 2 meter til beton
    • Den er beskyttet mod regn, sand og støv
    • Skærmen er beskyttet med et ekstra ”lag”
    • Silikone ”puder” på hjørnerne og i midten giver ekstra beskyttelse.

Dette cover er ikke beregnet til konstant at blive taget af og på, for det er noget besværligt.

Pris: $ 20,00 (januar 2017).

Den gamle telefon

Da en ny telefon er meget dyr, er det måske en idé at sælge den gamle?

Jeg vidste ikke, hvor gammel min var. Det kan du finde ud af her. For at få informationerne frem, skal du bruge enten serienummeret eller IMEI. IMEI er telefonens “nummerplade” et endegyldigt identifikationsnummer. Læs evt. mere her.

Det trækker ned i pris, hvis du ikke kan præsentere det originale købsbevis. Det trækker selvfølgelig også ned, hvis telefonen har skader.

Inden du skiller dig af med den gamle telefon, skal du have slettet alt på den, så den nye ejer ikke kan se dine ting (kontakter, konti, apps, iCloud mv.). Følg denne vejledning for at slette alt inden salg eller bortgivelse.

Vigtigt: Hvis du har registreret telefonen hos Apple, skal du have den afmeldt. Det gør du her?


Hanne B. Stegemüller, Oprindeligt: juni 2015. Revision: 22. januar 2017