Om os

Velkommen til ”Support PC og andet”. Formålet med denne side er at give dig en udvidet introduktion til, hvem vi er.

Det hele startede med en Facebookside, der blev grundlagt af Mike Gansler i 2013.

Formålet med siden er, at vi hjælper hinanden med små og store problemer med PC, Mac, software, telefoner, tv, GPS og alt mulig andet ”teknisk”, som vi omgiver os med i dagligdagen.

Siden er for almindelige private brugere, så der er ingen spørgsmål, der bliver anset for ”dumme”. Alle kan bidrage med et eller andet, og hvis du jævnligt følger med på siden, har du også mulighed for at lære en hel masse af de spørgsmål, andre stiller.

Mikes oprindelige mål var at nå op på 2-300 medlemmer. Så ville han være tilfreds; men se hvordan det er gået: vi er i skrivende stund (oktober 2017) 17.000 medlemmer. For at få det hele til at fungere med så mange medlemmer, har vi for det første et team af administratorer. De anvisninger, de kommer med, skal følges. I modsat fald bliver du udelukket fra gruppen. For det andet har vi et regelsæt, du skal læse, inden du poster noget.

Vigtige regler:

  • Vi tillader ikke køb og salg.
  • Der må ikke omtales ulovlig software.
  • Siden er kun for private brugere.

Både på Facebooksiden og på denne side finder du en række guides til ofte forekommende problemer og til forskellige programmer, der ofte henvises til. Vi arbejder hele tiden på at udvide rækken af guides, så du måske kan løse problemerne selv, og så vi har en samlet skriftlig vejledning at henvise dig til. Alle guides er skrevet med udgangspunkt i Windows.

Af og til er det ikke muligt at skrive sig ud af problemerne, og derfor kan du blive henvist til remote-hjælp (dvs. at en supporter ”overtager” din skærm) via TeamViewer. Linket fører til en guide til programmet, men det er vigtigt allerede her at sige, at du hele tiden kan se, hvad supporteren foretager sig, og at du til enhver tid kan afbryde, hvis du ikke kan lide det, der foregår.

Af og til kan problemerne ikke klares hverken på Facebooksiden eller via TeamViewer. I de tilfælde tilbyder vi, at der evt. kommer en supporter hjem til dig. Du finder listen på Facebooksiden under menupunktet ”Filer” – søg på ”Fysisk”.

Vi har også vores egen nyhedsside på Facebook. Den bruges til opslag om IT-nyheder. Siden hedder Support PC og andet – It relaterede nyheder til dig. Siden er god at følge, hvis du leder efter lidt overordnede nyheder på IT-fronten.

Venlig hilsen

Administratorteamet.


Hanne B. Stegemüller