ScreenToGif

Formål

Hvis du gerne vil beskrive et computerproblem, og et billede er for lidt, kan en animeret GIF ofte være svaret. Det svarer faktisk til en lille “video”, der gentager sig selv, og ofte kan indsættes direkte på siden, hvor du søger hjælp.

ScreenToGif kan optage disse GIFs for dig ganske gratis og meget nemt.

ScreenToGif er også et såkaldt “portable” program. Det vil sige, at det ikke skal installeres, men blot hentes, bruges og slettes igen, hvis du bliver træt af det.

Hent programmet

Start med at hente programmet her.

Klik på “Download” og gem filen på skrivebordet. Den fil, du henter, hedder i øjeblikket “ScreenToGif 2.4.zip”, men nummeret ændres, i takt med at programmet opdateres.

“Installation”

“Installation” er i anførselstegn, da det som nævnt ovenfor ikke skal installeres.

Find filen, dobbeltklik på den, hold musen nede, træk den ud på skrivebordet og slip igen. Så er du klar.

Brug programmet

Når du skal bruge ScreenToGif, dobbeltklikker du på det, og bliver mødt af følgende:

Signaturforklaring

  1. Selve optageren. Klik her for at optage en GIF.
  2. Starter computerens kamera.
  3. Åbner en lille tavle, som du kan tegne på med musen. Den optager, når du tegner.
  4. Åbner redigeringsfunktionen. Det sker også automatisk efter en optagelse.

Denne guide vil kun beskrive, hvordan du optager, og gemmer, en GIF. Programmets redigeringsfunktion er meget omfattende og effektiv. Det vil føre for vidt at gennemgå den her, men brug selv at par timer.

Den første GIF

Start med at klikke på “Indstillinger” for at åbne dette vindue:

Indstil som vist på billedet så går det ikke helt galt. Hvis programmet ikke er dansk, kan det vælges under fanen “Sprog”. De andre faner behøver du ikke at beskæftige dig med.

Klik “Ok” for at vende tilbage til startvinduet. Klargør det du vil optage og klik på “Optag”, for at starte selve optageren.

Tilpas vinduets størrelse ved at hive i kanterne, og klik “Optag” eller brug genvejstasten – F9.

Udfør de handlinger du vil beskrive og klik “Stop”.

Vent et øjeblik mens ScreenToGif behandler din optagelse og åbner den i redigeringsvinduet.

Vælg fanen “Afspil”, og klik “Spil” for at se, om du er tilfreds med resultatet. Er det tilfældet så klik “Pause” og vælg så fanen “Fil”.

  1. Klik “Gem som”.
  2. Find en placering til filen.
  3. Navngiv filen.
  4. Klik “Gem” og vent til den er færdig.

Det var det. Nu har du lavet din første animerede GIF. Programmet er som sagt fyldt med muligheder, og du er velkommen til at spørge i Facebookgruppen.

 


Regmos, 11. februar 2017