Formål

At gennemgå alle sikkerhedsindstillingerne i Facebook.

Gennemgang af sikkerhedsindstillinger.

Indstillingerne findes her.

Loginunderretninger

Giver dig besked, når der logges på fra en computer, mobil eller tablet, der ikke er
brugt tidligere – præcis som Facebook selv skriver det.

En af måderne, du kan etablere et ekstra sikkerhedslag er, at fortælle Facebook, at du fx vil have en SMS, når en ukendt enhed, forsøger at logge ind på din konto. Det kaldes totrinsgodkendelse. Du finder en guide her.

Logingodkendelser

Logingodkendelse FB

Når en ny enhed prøver at logge på din konto, vil enheden få en boks frem, hvor der skal indtastes en seks cifret kode, som findes via kodegeneratoren i Facebooks app til tablet/iPad/mobil. Kodegeneratoren findes via indstillinger – kodegenerator

Kodegenerator

Sikkerhedskoder FB


Generatoren skal aktiveres, for at den kan bruges i forbindelse med logingodkendelser, så klik på aktiver og denne boks vil komme frem: (her mangler boksen, der skal komme frem)

Betroede kontakter

Dette er kontakter, du har tillid til, og som kan hjælpe dig med at få adgang igen, hvis du skulle miste den. Mistet adgang er fx hvis du bliver hacket. Tilføj kun personer du stoler 100 pct. på, fx. familie.

Dine browsere og apps

Liste med de browsere og apps, der har adgang til din konto udenom kodegeneratoren, da denne allerede er brugt for at give adgang til disse enheder. Slet dem du ikke kan genkende, eller hvis du bare er usikker på hvilken enhed, der er tale om. Er det en, du bruger, vil du få besked, og kodegeneratoren skal i brug for at reetablere adgangen.

Hvor du er logget på

Viser den omtrentlige placering af de enheder du logger på med. Bemærk at enheder, der bruger mobilnetværk, typisk vil vise en helt anden by, da den nævner den nærmeste server.

Eftermælekontrakt

Hvis du dør, kan du her angive, hvem der skal håndtere din profil, hvis den laves om til mindesmærke. Du kan også bede om, at din konto slettes permanent, hvis ikke du ønsker at få den lavet om til mindesmærke. Sætter du vinge her, kan de efterladte intet gøre for at beholde kontoen som mindesmærke.

Deaktiver din konto

Det siger sig selv, men nogle tror, at hvis man deaktiverer sin konto, så vil den automatisk blive slettet efter X antal måneder. Det er ikke sandt. En konto kan være deaktiveret lige så længe, man selv ønsker.

Slet din konto

Ligger ikke under sikkerhedsindstillinger, men det kan ske ved klik på knappen.

René Rigensborg, 2016