Formål

Guiden viser, hvordan du let flytter dine dokumenter, billeder mv. til et andet drev. En sådan flytning medfører også, at dine systemmapper “flytter med”. Det vil sige, at:

  • når Windows’ systemmapper peger på C:\Dokumenter, kan du vha. denne guide sikre, at dokumenterne fx i stedet gemmes i D:\Dokumenter.
  • fx “Hurtig adgang” også peger på D:\
Flere fordele

Skal du re-installere Windows, er alle dine dokumenter, billeder mv. ikke omfattet af re-installationen, idet Windows ligger på C:\, mens du har sikret dine filer på D:\

Ofte har PCer et C:\-drev og et D:\-drev, hvor D:\ er stort set tomt. Det vil være hensigtsmæssigt at udnytte D:\, hvis C:\ er en lille Solid State Disk (SSD) og D:\ er en større almindelig harddisk (HD).

Data som dokumenter, billeder, musik, overførsler og videoer ligger ofte på C:\ og kan tage meget plads. De kan let flyttes til D:\, der ofte er næsten tomt.

I praksis

 

  1. Du højreklikker på Dokumenter og vælger Egenskaber nederst.
  2. I det nye vindue er der et faneblad Placering. Der står, som vist på billedet, at mine dokumenter ligger i C:\Users\HBS\Documents. Hos dig vil der selvfølgelig stå noget andet.
  3. Du ændrer det til fx D:\Users\HBS\Documents. Det vil sige, at det eneste, du skal ændre, er drevbogstavet. På den måde bevarer du Windows’ egen struktur.
  4. Klik på Flyt.
  5. Klik på Anvend.

Hvis du skal re-installere Windows, skal du blot endnu engang rette stien til de fysiske mapper, som du nu har gemt på D:\.

For erfarne brugere: frigør endnu mere plads på C:\

Metoden er lidt usikker, da der sker ændringer i Windows, så det kan måske gå i stykker, så dette tip er – som alt andet på siden – på eget ansvar.

Du kan ændre de værdier i registreringsdatabasens “HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows\CurrentVersion” der peger på C:\-drevet.

Inden du ændrer noget i registreringsdatabasen skal du tage backup! Det skyldes, at du er i “maven” af Windows.

  1. Du kommer til registreringsdatabasen ved at skrive “regedit” (uden anførselstegnene) nede i startknappens søgefelt.
  2. Du laver en backup ved at gå i “Filer” og vælge “Eksporter”.

(Note: Jeg prøvede at lave ændringerne men kunne ikke få det til at fungere. /Stegemüller)


Martin Østerberg, 8. maj 2018, oprindeligt 15. februar 2018