Formål

Skype gør det nemt at holde kontakten med videoopkald, chat og meget mere. Eksempelvis kan du selv vælge, om I skal kunne se hinanden under opkaldet. Der med andre ord tale om et kommunikationsprogram.

Hent og installer

Hent programmet ved klik på den røde knap.

Tryk på pilen på blå knap “Få Skype til Windows” og fold den ud . Denne guide drejer sig om “Klassisk Skype”, men der er som vist en del andre muligheder Herefter vil du oppe i højre hjørne se, at du er på vej til at åbne filen “SkypeSetupFull.exe.

De skriver selv, at der er tre overordnede trin:

  1. Gem Skype-installationsfilen på din computer.
  2. Find Skype-installationsfilen, dobbeltklik på den, og følg de enkle trin for at fuldføre installationen.
  3. Start Skype-programmet, og log på med dit Skype-navn og din adgangskode.

Efter at have dobbeltklikket på .exe-filen kommer du til en side, hvor det fremgår, at programmet automatisk kan hente fremtidige opdateringer. Dette er en god idé, da forældede versioner af programmer ofte kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Selv foretrækker jeg at lade Ninite løse denne opgave. Linket fører dig til Niniteguiden.

På det næste billede bliver du “tilbudt” Bing som søgemaskine og MSN som startside. Dem vil jeg under ingen omstændigheder have, så jeg sætter ingen flueben, men trykker fortsæt.

Herefter går programmet i gang med at installere den fulde pakke – i modsætning til bare opdateringer.

Hvis du ikke har brugt Skype tidligere, skal du først oprette en konto. Linket findes lige nedenunder “Log på” og hedder “Opret en konto”. For at oprette kontoen skal du udfylde: Telefonnummer og en adgangskode. Du kan også bruge din Microsoft-konto.

Bruger du fx din e-mail-adresse, vil næste billede bede om dit fornavn og efternavn. Når du har udfyldt de to felter, springer du til næste billede, hvor du får at vide, at de sender en kode til det brugernavn fx telefonnummer eller e-mail-adresse (altså 2-trins-godkendelse) du valgte i forrige trin. Koden kommer efter få sekunder. Tast den ind og tryk på næste.

Det forvirrede mig, at der på det næste billede var oplysning om, at “Konfigurationen af din Microsoft-konto er næsten færdig. Vi mangler blot at kontrollere, at denne mailadresse tilhører dig.” Jeg var jo netop ikke interesseret i at ændre Microsoft-kontoen. Men det fungerer.

Denne side hjalp med at løse de forskellige loginproblemer på Microsoft-kontoen, og altså dermed også i Skype, hvis du har koblet dem sammen.

Opsætning af Skype

Næste trin er at teste, om dit lydudstyr og videoudstyr kan bruges. Du skal have dette udstyr for at få den optimale udnyttelse af programmet. Herudover kan du tilføje dit profilbillede.

Både højtalere og mikrofon testes ved først at trykke på “Afprøv lyden”.  Dernæst skal du kontrollere om mikrofonen virker. Hvis din stemme kan høres er der en grøn bar forneden, der viser udsvingene. Hvis der ikke er nogen grøn bar, skal du finde en anden mikrofon. Når du først har installeret programmet, er der en langt bedre mulighed for at teste. Den findes under Funktioner > Indstillinger og omtales sidst i denne guide.

Tryk på fortsæt. Det bringer dig til en side, hvor du kan definere et billede, mens det næste skærmbillede er det sted, hvor du rent faktisk tilføjer dit profilbillede vha. knappen “Gennemse”. Vælg billede og klik fortsæt.

Endelig kommer du til det sted, hvor du kan gå i gang med at prøve programmet.

Praksis

Du vil sikkert gerne starte med at tilføje en eller flere kontaktpersoner. Midt på siden er der henvisning til en video på 36 sekunder, den er fin, men den er kun på engelsk. Derfor skriver jeg lidt om det.

Start med at klikke på Søg i venstre side af skærmen. Indtast navn, telefonnummer eller e-mail-adresse på din kontaktperson. Nedenunder kommer “Søg i Skype”. På ingen tid kommer din kontaktperson på skærmen. Hvis det er den rigtige, trykker du på det lille plustegn.  I højre side kommer tilbuddet om du vil føje personen til dine kontaktpersoner. Klik på “tilføj”, og du får denne tekst “Jeg vil gerne føje dig til min liste over kontaktpersoner.”, som bliver sendt til vedkommende. Dvs. at personen ikke er blandt dine kontakter, før vedkommende har accepteret; det svarer faktisk til det, der foregår på Facebook.

Programmet kan

Herefter er der næsten kun at sige, at du bør gå lidt på opdagelse i topmenuen.

Under menupunktet “Skype” er der en række interessante punkter fx Profil > Rediger profil > Rediger min profil. Hvis du klikker på linket (lige under et evt. billede) der hedder “Administrer”, kan du fx se, hvis du har sammenkædet din Microsoft-konto med din Skype-konto. Du får muligheden for at dele dem op, og du får muligheden for at ændre i din Microsoft-konto.

Der er også mulighed for at tilføje en eller flere e-mail-adresser. Jo flere oplysninger du giver, jo lettere kan folk naturligvis finde dig.

Hvis du klikker på “Vis fuld profil” får du mulighed for at tilføje flere oplysninger fx telefonnummer og hjemmeside.

Tilføje en kontakt: Hvis personen ikke står i din “Skypetelefonbog”, kan du søge efter vedkommende vha. dennes telefonnummer. Jeg har bemærket, at rigtig mange mennesker angiver deres Skypenavn i profiler, på visitkort mv., så det er måske en god idé, for måske er det slet ikke så let at finde folk ved en søgning?