Snydemail eller snyde-SMS? Hvad gør jeg?

Hvis du modtager mails eller SMS’er, hvor du ikke ved, om du bør åbne dem: så tjek om nogle af nedenstående forhold er gældende. Se teksterne der viser, hvor du bør være særligt opmærksom.

Der sker ikke noget ved at åbne mailen, men du må aldrig trykke på et link i den. I stedet bør du gå til den angivelige afsenders hjemmeside direkte. Det vil sige, at du enten skal til PostNords side www.postnord.dk,eller til www.nordea.dk el.lign.

Herunder er mange eksempler på snydemails. Der findes mange flere, og flere kommer til hele tiden, så brug din sunde fornuft.

Vedrørende “Phishing”, se nederst på siden.

Opsummering – uddybning af punkter
  1. Venter du overhovedet noget? Selv om du gør, så tjek en ekstra gang, om oplysninger om din ventede pakke stemmer med oplysningerne i mailen (nummer/dato osv.).
  2. Er der stavefejl?
  3. Den rigtige adresse til Danske Bank er https://danskebank.dk
  4. Danske Bank kender dit navn og skriver ikke “Kære kunde”
  5. Hold musen over linket. Hvis ikke det viser, at du kommer ind på bankens hjemmeside (se pkt. 3), så lad være med at gå derind.
  6. Har det noget at gøre med PayPal eller din bank, så gå direkte ind på din PayPal-konto eller i netbank mv. og tjek din konto.
  7. Sproget er dårligt dansk. ”De onde” bliver dog bedre og bedre til at skrive dansk, så dette er kun et af faresignalerne. PayPal ville skrive på dansk til dig.
  8. Hvis du får en mail/SMS, hvor linket hedder noget med http://bit.ly/XXXX, bør du være meget opmærksom. Man kan godt forkorte en lang webadresse på den måde, men du bør ikke åbne den, med mindre du er helt sikker på afsenderen. Kopier eventuelt adressen ind i din browser med et plustegn efter. Det samme med ”goo.gl”. Klikker du på linket, går du direkte til siden. Sætter du et plustegn efter, får du at vide, hvor linket fører hen, og du kan så bestemme dig for, om du vil besøge den.
  9. Læs mere om korte links her.
Phishing

Ifølge denne side defineres Phishing som følgende:

”Phishing er et internetfænomen, hvor svindlere forsøger at franarre internetbrugere deres brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbankoplysninger. Det sker typisk ved at brugeren får tilsendt en e-mail eller fx en direkte besked på Twitter, hvis indhold forsøger at få brugeren til at indsende sine oplysninger pr. e-mail eller logge ind på en falsk internetside, der ligner f.eks. bankens. Mailen kan fremstå, som om den er afsendt fra et socialt medie (Twitter, Facebook mf.), en auktionshjemmeside, en IT administrator eller en person fra dit eget adressekartotek.”

Hvis noget er for godt til at være sandt, så er det det også

Lone Ebbesen og Hanne B. Stegemüller, 1. februar 2017