Undgå tagging

Facebook har på deres hjemmeside en beskrivelse af, hvad der forstås ved tagging. De skriver blandt andet:

Når du tagger en person, opretter du et link til vedkommendes profil. Det opslag, du tagger personen i, tilføjes muligvis også på personens tidslinje. Du kan f.eks. tagge et billede for at vise, hvem der er på det, eller slå en statusopdatering op for at fortælle, hvem du er sammen med.

Gå til Facebooks indstillinger.

Klik “Vil du gennemse opslag, som du tagges i, før de vises på din tidslinje?” Klik “Aktiveret”.

Nu får du en meddelelse, når du er blevet tagget på et billede. Ved at klikke på meddelelsen, kan du godkende eller ignorere tagget. Du er først tagget, når du godkender. Ignorerer du, er det kun dig, der kan se tagget.

At blive nævnt i en kommentar (xxx nævnte dig i en kommentar … ) er ikke tagging, men kommentarlinks. Kommentarlinks vises ikke på din side, så venner vil ikke kunne se dette. Det er kun dig selv, der kan se det.


Hanne B. Stegemüller & René Rigensborg, 10. april 2016