Formål

Totrinsgodkendelse har til formål at sikre, at det kun er dig, der kan logge ind på din konto. Du kender det allerede fra NemID, som sørger for, at det kun er dig, der kan logge ind på for eksempel din e-Boks. Her er den første godkendelse dit brugernavn og adgangskode.  Trin to er enten dit nøglekort eller din nøgleviser, som kun du har fysisk.

Ideen med totrinsgodkendelse er, at selv hvis der er en, der får fat i den rigtige kombination af dit brugernavn og din kode, kan vedkommende stadig ikke logge ind på din konto.

Du bør samtidig bruge guiden, der gennemgår alle sikkerhedsindstillingerne. Den findes her.

Fokus på Facebook og SMS-godkendelse

Totrinsgodkendelse kan efterhånden benyttes på adskillige hjemmesider fx Facebook. Der er flere muligheder for totrinsgodkendelse på Facebook. Denne guide fokuserer på SMS-bekræftelse.

På computeren aktiveres totrinsgodkendelse ved at trykke på den lille pil oppe i øverste højre hjørne. Derefter vælger du indstillinger og bagefter sikkerhed og login.

Find derefter afsnittet der hedder “Brug totrinsgodkendelse” og tryk rediger. Du vil se, at Facebook giver dig fem yderligere muligheder. Vi fokuserer kun på SMS-rubrikken..

Kontroller at du har det telefonnummer, der er knyttet til din Facebookkonto. Hvis du ikke har det, skal du først knytte dit nummer til kontoen. Når det er på plads, kan du opsætte totrinsgodkendelse.

Tryk på slå til og du får et pop-up-vindue, som spørger, om du er sikker på, at du vil aktiverer totrinsgodkendelse. Efter det vindue, kommer der endnu et pop-up-vindue, som spørger, om du først vil aktivere totrinsgodkendelsen om syv dage. Fjern fluebenet så totrinsgodkendelsen bliver aktiveret med det samme. Tryk derefter på aktiver. 

Resultat

Facebook vil fra nu af kræve en kode, der sendes til dig som SMS, hver gang at nogen – og “nogen” er også dig selv – forsøger at logge ind fra en enhed, der ikke tidligere har været brugt til formålet.

Facebook vil også bede om en SMS-kode, hvis du sletter din browserhistorik og cookies. Hvis du sletter disse emner, kan Facebook ikke genkende dig, og derfor skal du bruge en SMS-kode igen.


Sebastian John Johansen 19. marts 2018