Windows ingen adgangskode

Formål

Din PC skal, når du starter den, gå direkte til skrivebordet.

Dette skal ske, uden at du nedsætter din sikkerhed imod angreb fra udefra. Hvis du udsættes for sådanne angreb, skal din PC stadig bede den indtrængende om brugernavn og adgangskode. Det svækker ikke din sikkerhed på nettet at starte Windows uden at indtaste adgangskoden, så længe du ikke nulstiller adgangskoden.

Sådan gør du:

Programmet du skal bruge – netplwiz – er en del af Windows.

  1. Tryk Windowstast + R. Skriv “netplwiz” i den rude, der kommer frem. Klik OK.
  2. I det næste vindue klikker du først på den bruger, du ønsker skal logge automatisk ind.
  3. Fjern markeringen ”Brugerne skal angive brugernavn og adgangskode for at bruge computeren”.

  4. Klik OK og indtast adgangskoden for den konto, der skal logge automatisk ind. Adgangskoden skal tastes i både ”Adgangskode” og ”Bekræft adgangskode”. Klik OK. Windows vil nu ikke længere bede om brugernavn og adgangskode. Dette er under forudsætning af, at det er den aktuelle adgangskode til Windows for den valgte bruger.

  5. Skifter du senere adgangskode, skal du ind i “netplwiz” igen for at angive den nye adgangskode.


    Ebbe Hansen, 6. maj 2017